Kasper Hjortborg - FDCAs forperson 2024

Portræt af Kasper Hjortborg - FDCAs forperson 2024

Kasper Hjortborg blev stemt ind som forperson for FDCA til generalforsamlingen i august. Med både en tidligere bestyrelsespost i bagagen og som vinder af dette års “Cyber Conscript Alum of the Year” for sin store mængde frivillige arbejde, står han klart som nøgleperson i foreningen, helt siden begyndelsen. I dette interview vil vi lære ham bedre at kende.

Yndlings-bajer: Stonewall IPA

Vil du starte med at fortælle lidt om din baggrund, både før og efter cyberværnepligten?

Hvis vi spoler tilbage til 2019, læste jeg elektronikingeniør på Aarhus Universitet. I 2020 kom corona, og jeg konkluderede, at jeg ikke ville overleve studiet og tænkte, hvad skal der ske? Jeg så en reklame for cyberværnepligten, og tænkte det lød spændende, men det skulle give mening for mig fagligt ift. min karriere.

Jeg havde ærligt talt haft rigeligt med sabbatår. Så jeg tog cyberværnepligten, hvorefter jeg blev ansat som konstabel i Varde i 8 måneder. I samme periode var jeg med til at stifte FDCA sammen med bl.a. Christian Henriksen (den tidligere forperson, red.), og jeg var i bestyrelsen lige fra start af og de efterfølgende 2 år. Det blev ikke ved med at være interessant i Varde, så jeg søgte IT-sikkerhed i Odense på UCL og tog den på halvandet år. Under uddannelsen var jeg i praktik i Nationalbanken, hvor jeg arbejdede med risk management og sikkerhed i “second line of defense”.

Jeg blev færdig med min bachelor og tog til FAK, hvor jeg har været projektleder siden. Der har jeg været med til at opbygge uddannelser og undervise soldater i cybersikkerhed og cyberoperationer i militær kontekst samt undersøge, hvordan man vidensdeler på tværs af siloer i Forsvaret. Derudover har jeg været med til at stifte SagaLabs, som er udsprunget af FDCA.

Hvis vi retter fokus mod min private baggrund, er jeg vokset op på et gammelt nedlagt landbrug på Lars Tyndskids mark. Jeg har altid godt kunnet lide at nørde i computere, spille computer og har bygget computere, siden jeg var omkring 10 år. Jeg har jagttegn og nyder at være ude i naturen, selvom jeg kun pt. går på jagt én gang om året - det er noget bøvl, når man bor i København. Jeg er glad for at løbe og holde mig aktiv, og jeg vil gerne løbe marathon til næste år. Jeg tror, det er særligt vigtigt, når man har så stillesiddende et job og en karriere, hvor man kigger i en skærm hele dagen lang, at man også er aktiv fysisk og har en sund krop. Og så er jeg ekstremt socialt anlagt. Jeg fungerer simpelthen ikke ordentligt, hvis jeg ikke får mit sociale fix.

Du var en del af bestyrelsen i de første 2 år, du holdt et års “pause” som almindelig frivillig, og er nu tilbage i bestyrelsen som forperson. Hvad var det, der fik dig til at trække dig fra bestyrelsen for et år siden, og hvilke tanker har ligget bag din retur?

Nu havde jeg på det tidspunkt siddet i bestyrelsen i 2 år. Jeg havde været meget sammen med de samme mennesker og været en del af den bestyrelse, som havde taget alle beslutningerne i foreningen. Så det handlede bl.a. om at prøve at få et nuanceret perspektiv, og trække sig lidt fra det. Jeg havde brug for lidt luft i min tilværelse. En af de helt store grunde er også, at vi efter min holdning skal passe på med at have de samme siddende i bestyrelsen for længe. Der skal jævnligt nyt blod ind for at skabe en mere resilient forening og bestyrelse, så nye idéer kan skabes og udvikle foreningen. Der er heller ikke så stort engagement uden nye profiler, og det bliver meget ensidigt at sidde i det samme “ekkokammer”. Så jævnlig udskiftning giver både nye perspektiver og redundans. Nye medlemmer kan også perspektivere det blik, man har på bestyrelsen udefra og indefra. Bestyrelsen kan godt blive en “black box”, men jeg går meget ind for transparens, så medlemmerne har forståelse for hvilke beslutninger, der bliver taget, og hvorfor.

Ift. min retur har jeg en rigtig fin forståelse af, hvad foreningen er for en størrelse og - hvis jeg selv skal sige det - en god forståelse for, hvor foreningen skal hen, pga. min erfaring. Jeg havde erfaring fra bestyrelsen, og da Christian trådte af, gav det god mening, at det var én med erfaring, kendskab og engagement, der overtog. Det gav egentlig bare mening, at jeg tog den post. Der er rigeligt at lave, når man er forperson og har gang i en masse andre ting. Men det er også et spændende og meningsfyldt arbejde. Man behøver ikke tjene penge på noget for at synes, at det giver god mening.

Hvad mener du selv er forskellen mellem at være alment bestyrelsesmedlem og din nye rolle som forperson?

For mig er der ikke en kæmpe forskel. Jeg vil helst ikke have, at det er mig, der skal bestemme alt og tage alle de store beslutninger. Jeg er smerteligt bevidst om, at jeg ikke er den klogeste i den bestyrelse, jeg sidder i. Så det, jeg skal fokusere mere på, er at tage en bevidst beslutning om at prøve at holde mig selv i nakken for at lytte mere end jeg taler. Det er en vigtig ting at kunne lytte som forperson eller leder.

Den største opgave, jeg har, er at sørge for, at alle i bestyrelsen kan sige det, de har på hjerte, og at der er et trygt rum, hvor vi alle kan tilkendegive vores meninger og blive hørt. Det giver grundlag for de bedste strategiske beslutninger.

Har du nogle særlige mærkepunkter eller kæpheste, som du vil have ekstra fokus på som forperson?

• Socialt sammenhold og netværk: Det er vigtigt at skabe et stærkt netværk på baggrund af meningsfulde aktiviteter. Netværket kan være afgørende for at styrke medlemmernes position på arbejdspladser i kritiske sektorer.
• Karriere- og kompetencerådgivning: Det er vigtigt, at vi støtter hinanden fagligt, på tværs af cyberværnepligtshold, uddannelses- og erfaringsgrundlag. Det giver os de bedste forudsætninger for at styrke cyberresiliensen i det danske rigsfællesskab.

Vi skal gøre det mainstream at være nørd! Vi er kommet langt fra stereotype billeder af, at hackere og folk, der arbejder med cyber er hoodie-klædte mænd, der sidder i en kælder i mørket med hænderne solidt plantet på tastaturet. Det er meget mere mainstream at være hacker, og det er ganske normale mennesker, både mænd og kvinder, der arbejder med cyber. Der er stadigvæk noget stigmatisering om at arbejde med cybersikkerhed eller hacking, men vi skal vise, at det er en spændende og helt normal karrierevej. Man behøver ikke være programmør eller datalog for at kunne arbejde med cybersikkerhed - der er mange roller inden for governance, risk og compliance, hvor baggrunde i fx jura eller økonomi kan være afgørende.

Hvor stor betydning har det haft for dig at være medlem i FDCA?

Det har haft enorm betydning. Jeg har fået venner på tværs af forskellige hold, som er blevet nogle af mine allerbedste venner - noget jeg aldrig havde forventet. Foreningen har givet mig mulighed for at møde mennesker, jeg ellers aldrig ville have mødt, og nogle af dem har jeg endda stiftet virksomhed med. Jeg har opbygget et stort netværk inden for cybersikkerhed, som har været uvurderligt.

Før jeg blev medlem af FDCA, havde jeg faktisk svært ved at holde oplæg for bare fem personer pga. nervøsitet. Men gennem sociale arrangementer og facilitering af events med FDCA er jeg blevet meget mere selvsikker. I dag kan jeg stå foran 100 mennesker og levere det, jeg skal, uden de store problemer. Det har været en stor og vigtig personlig udvikling, og det er en af de største gaver, jeg har fået ud af FDCA - det har virkelig skubbet mig ud af min comfort zone.

Har det haft betydning for dit arbejdsliv at være medlem og frivillig i FDCA?

Det har helt klart bidraget til mit professionelle netværk. Jeg er gået fra måske 200 forbindelser på LinkedIn til 700 i løbet af et par år. Reelt set har jeg mødt mange af dem i virkeligheden til netværksevents og cybersikkerhedsevents med FDCA.

Det har også betydet, at jeg endnu ikke har søgt job, men er blevet headhuntet til de jobs, jeg har haft. At være en del af foreningen og deltage aktivt gør, at man eksponerer sig selv for rigtig mange mennesker, hvilket skaber nogle muligheder, man ellers ikke ville have haft.

På mit nuværende arbejde har jeg også haft stor glæde af mine FDCA kontakter, da Forsvaret er ret siloopdelt. Men når man kender nogen igennem FDCA i fx Søværnet eller Flyvevåbnet, kan man række ud gennem sit uformelle netværk og udnytte det til at skabe reel værdi på sin arbejdsplads.

Hvilke tanker gør du dig om foreningens fremtid lige pt.? Hvor skal vi hen?

Først og fremmest ønsker jeg, at vi optager alle tidligere cyberværnepligtige og skaber de bedste forudsætninger for deres videre karriere. Mit mål er at blive en af Danmarks førende foreninger inden for kompetenceudvikling og vidensdeling på cyberområdet. Samtidig vil vi skabe et stærkt socialt netværk, hvor medlemmerne føler sig engagerede og støttet længe efter endt cyberværnepligt.

Om to år håber jeg, at vi kan opnå over 50% medlemsdeltagelse til alle vores større events, og have mindst 150 aktive medlemmer. Jeg håber også på at se mere diversitet i foreningen. Vi har især en “overvægt” af mænd i foreningen, og det kunne være fedt at se flere kvinder i foreningen i fremtiden.

Har du nogle gode råd til de nye cyberværnepligtige? Mange sidder i en lidt hård situation ift. arbejdsmarkedet, da Forsvaret har ansættelsesstop de fleste steder, når de er færdige til slut november.

• Vær nysgerrig! Ræk ud og spørg om hjælp. Brug jeres netværk og jeres tid og energi på at opbygge det professionelle netværk.
• Tag til events. Du ved aldrig, hvem du kommer til at møde.
• Tal med fremmede mennesker og stil spørgsmål.
• Eksponér dig selv for nye områder, hvis du ikke ved, hvad du synes er interessant. Ræk gerne ud til FDCA medlemmer. Send en mail eller ring til mig, Sofie, en anden i bestyrelsen, eller skriv til vores mail (mentor@fdca.dk). Vi er her for at hjælpe hinanden.
• Søg jobs, og vær ikke bange for krav til uddannelse, erhvervserfaring og så videre. Ofte er det personligheden frem for kvalifikationerne, der gør, om du får jobbet eller ej. Kvalifikationer kan opbygges.
• MELD DIG IND I FDCA!